Statens tilsynssvigt med Brixtofte

De statslige tilsynsmyndigheder er ansvarlige for ikke at have stoppet danmarkshistoriens største kommunale skandale, som Brixtofte nu er straffet for med 4 års fængsel. Furesø Kommune har p.t. en bruttogæld på 3,2 mia.kr. 

I øjeblikket genforhandles den aftale (Furesøaftalen fra 2005), som er grundlag for sammenlægning af Farum og Værløse kommuner. Furesø Kommunes krav er, at staten overtager 1,7 mia.kr. af gælden. Jeg har opgjort kravet til 2,0 mia.kr. 

Det er underligt, at de implicerede parter i 2005 kunne regne så meget galt, da kompensationsbeløbet blev fastlagt for at få tvangssammenlægningen til at glide ned. Opfyldelsen af Furesøaftalen kan beløbsmæssigt ”oversættes” til, at Furesø Kommune har krav på hen ved 2,0 mia.kr. De statslige tilsynsmyndigheder kunne have stoppet Brixtofte og hans vanvittige gældsætning, men gjorde det ikke. Dét er et ekstra argument for, at staten overtager størstedelen af Brixtoftes gæld.

Farums gæld: Farum havde ved udgangen af 2006 en nettogæld på 130.200 kr. pr. indbygger (svarende til 520.800 kr. for en gennemsnitsfamilie med 4 personer). En astronomisk stor gæld, som blev opbygget gennem Brixtoftes 16-årige regeringstid som borgmester i Farum. De fleste kommuner havde dengang enten et lille nettotilgodehavende eller en lille nettogæld. Fx var nettogælden i Værløse 8.200 kr. pr. indbygger. I den næstmest forgældede kommune, Ishøj, var gælden 31.400 kr. pr. indbygger.

Hvordan kunne det gå så galt? Hovedforklaringerne er, at Brixtofte satte skatterne ned, serviceniveauet (læs: driftsudgifterne) op og byggede sportspaladser. 

Tilsynsmyndighedernes svigt: Tilsynsmyndighederne modtog næsten 100 klager fra borgere i Farum over Brixtoftes embedsførelse. Se hvidbogen fra 2002, som ligger på www.furesø-gruppen.dk. Men de statslige tilsynsmyndigheder stoppede ikke Brixtofte. Det gjorde pressen. 

Formanden for tilsynsrådet i Frederiksborg Amt var amtmand cand. jur. Christian Trønning. Han kunne ikke gennemskue Brixtoftes (kriminelle) økonomiske dispositioner. Han bad derfor Indenrigsministeriet om at få økonomisk bistand til at analysere klagerne. Indenrigsministeriet bevilgede Trønning en halvtidsansat økonom i en kort periode. Det forslog som en skrædder i helvede. Trønning sendte derfor de værste sager ind til Indenrigsministeriet. Uanset at Indenrigsministeriet havde og har tilstrækkelig økonomisk analysekapacitet, afslørede og stoppede Ministeriet ikke Brixtofte. 

Hvem får næserne? Der er ingen tvivl om, at de statslige tilsynsmyndigheder (amt og ministerium) får næser af Farum-kommissionen, når den engang bliver færdig - i 2012. Christian Trønning og embedsmænd i Indenrigsministeriet får givetvis næser eller det, der er værre. Lars Løkke Rasmussen var amtsborgmester og medlem af tilsynsrådet i Frederiksborg Amt til november 2001, hvor han blev indenrigsminister. Han får sandsynligvis også en næse. Desuden må man formode, at Lars Løkkes forgængere som indenrigsminister (Karen Jespersen og Thorkil Simonsen) også får næser. 

Lars Løkke er desuden politisk/administativt og moralsk ansvarlig for ikke at have stoppet Brixtofte. Politisk/administrativt ansvarlig, fordi han som amtsborgmester og med sin viden fra tilsynsrådet samt fra sine måneder som indenrigsminister (fra november 2001 til februar 2002, hvor Brixtofte blev afsløret) kunne og burde have råbt op for at standse Brixtofte. Og moralsk ansvarlig, fordi han som ledende venstrepolitiker med indgående kendskab til Brixtoftes aktiviteter, var blandt de ivrigste til at rose og forsvare Brixtofte – selv efter at Løkke var blevet indenrigsminister. 

Merskat i Farum: Borgerne i Farum har siden januar 2003 betalt en heftig regning for at rette op på den fortvivlede økonomi, som Brixtofte efterlod. Regningen har været på ca. 1.000 kr. om måneden pr. gennemsnitsfamilie, når der sammenlignes med gennemsnitsfamilier i Værløse eller familier i hovedstatsområdet. Dermed betaler borgerne i Farum den højeste skat af alle i hovedstadsområdet. Selv om jeg bor i Værløse, synes jeg, at merskatten i Farum gradvist bør aftrappes i de næste tre år, og at staten bør betale for aftrapningen. 

Konklusioner: Staten er part i Furesøaftalen, som juridisk forpligter staten til at overtage hen ved 2.000 mio.kr. af Brixtoftes gæld. Staten er medansvarlig for ikke at have stoppet Brixtofte i tide. Endelig bærer de ledende venstrepolitikere - Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder, Claus Hjort og Lars Løkke - et moralsk ansvar for ikke i tide at have stoppet Brixtofte. Derfor imødeser borgerne i Furesø Kommune – herunder ikke mindst borgerne i Værløse, som intet har haft med Brixtofte at gøre – at staten lever op til sit ansvar, dvs. overtager en så stor del af Brixtoftes gæld, så Furesø Kommune ikke bliver stillet ringere end andre kommuner i hovedstadsområdet.

Jens Hald
Medlem af Furesø-gruppen, cand. polit.
Pilevænget 7
3500 Værløse
Tlf.: 4444 0918

Skrevet af Jens Hald, den 9. december 2010